KJ Autoteknik i større lokaler

Kristian Jensen, indehaver af KJ Autoteknik, foran lokaliteterne på Rebslagervej, som man tog i brug for et par måneder siden. Foto: Ole Skouboe
Kristian Jensen, indehaver af KJ Autoteknik, foran lokaliteterne på Rebslagervej, som man tog i brug for et par måneder siden. Foto: Ole Skouboe

For et par måneder siden er KJ Autoteknik flyttet i nye og større lokaliteter på adressen Rebslagervej 1.

Fra 340 kvadratmeter på Gertrud Rasks Vej, hvor firmaet tidligere havde til huse, råder man nu over næsten det dobbelte antal kvadratmeter.

- Det har været fantastisk at flytte. Alt er blevet bedre. Beliggenheden er fortrinlig, og vi har fået meget mere plads, til glæde og gavn for såvel kunderne som for medarbejderne, fortæller Kristian Jensen, der er indehaver af KJ Autoteknik.

35-årige Kristian Jensen er en både initiativrig og innovativ indehaver af firmaet, der er en del af den landsdækkende AutoMester-kæde.

- Vi servicerer og reparerer alle bilmærker - og det ændrer ikke ved nyvognsgarantien, fortæller Kristian Jensen.

Der kommer kunder til KJ Autoteknik med deres nye biler, medens andre gerne vil holde deres lidt ældre model i fin stand.

- Vi siger ikke nej til nogen, og kan klare alle opgaver, pointerer Kristian Jensen.

Kristian Jensen er uddannet mekaniker, og arbejdede siden nogle år som værkfører, inden han, sin unge alder til trods, valgte at blive selvstændig for otte år siden.

Og den beslutning har han ikke fortrudt.

- Det har været spændende at være selvstændig, og ikke mindst flytningen til vore nye lokaliteter på Rebslagervej, er et stort skridt fremad, siger Kristian Jensen.

Han har en fritidsinteresse, der også handler om biler, ganske vist en lidt speciel type.

Han er nemlig ivrig rally-kører, og deltager i både indland og udland i ekstreme rallies i sin toptunede Suzuki Jimmy.

- Den næste større opgave på den front er Wild Boar Valley Challenge, der afvikles i efterårsferien i Kroatien.

- Her venter syv dages kørsel gennem skov, mudder og vand, og over klipper. Den udfordring ser jeg meget frem til, siger Kristian Jensen.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden