fodboldlandsholdet

LIVE: Følg Danmarks kamp mod Schweiz

Følg tirsdagens EM-kvalifikationskamp i Bern

Simon Kjær og resten af fodboldlandsholdet tager hul på EM-kvalifikationen tirsdag aften i Schweiz.

Simon Kjær og resten af fodboldlandsholdet tager hul på EM-kvalifikationen tirsdag aften i Schweiz.

FODBOLD:Fodboldlandstræner Åge Hareide stiller op fuldstændig som forventet, når Danmark tirsdag aften tager hul på EM-kvalifikationen med en svær udekamp mod Schweiz i Basel.

Det betyder blandt andet, at Christian Eriksen, Lasse Schöne og anfører Simon Kjær er tilbage i startopstillingen, efter at de i sidste uge startede på bænken i 2-2-testkampen på udebane i Kosovo.

Dermed fejrer Simon Kjær sin 30-års fødselsdag ved at gå forrest ind på St. Jakob-Park.

I bagkæden er også Jens Stryger Larsen tilbage på venstre back, hvor han har huseret på landsholdet i de seneste to år. I testkampen mod Kosovo blev han dog sparet.

Andreas Christensen, Peter Ankersen, Pierre-Emile Højbjerg og Lukas Lerager glider ud af startopstillingen til sammenligning med holdet i Kosovo.

Danmarks holdopstilling ser dermed ud som følger (4-3-3):

Kasper Schmeichel - Henrik Dalsgaard, Simon Kjær, Mathias "Zanka" Jørgensen, Jens Stryger Larsen - Lasse Schöne, Thomas Delaney, Christian Eriksen - Yussuf Poulsen, Nicolai Jørgensen, Martin Braithwaite.

Kampen begyndte klokken 20.45. Følg liveopdateringen herunder:

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.