Kjeld Mølbæk - fodbold

FODBOLD Jllandsserien, mændSilkeborg KFUM - Nibe B 3-6 (0-5) Mål for Nibe: 0-1 og 0-2 Allan Nielsen, 0-3 Mick Andersen, 04 Allan Nielsen på str., 0-5 Kenneth Kristensen, 1-5, 1-6 Bjarke Jensen. NIBE: Nibe stod for et afgørende mønsterbrud, da holdet vandt dets anden kamp på udebane. Tidligere har det nemlig knebet med at få omsat godt fodboldspil til mål, mens det i lørdagens kamp i Silkeborg nærmest forløb omvendt. Spillet var usammenhængende og strukturløst, mens målene til gengæld faldt i sildestimer, især i første halvleg, da Allan Nielsen (3) Mick Andersen og Kenneth Kristensen sørgede for en solid pauseføring på 0-5. Efter pausen fik hjemmeholdet hurtigt reduceret, inden Bjarke Jensen headede i mål til 1-6, og selv om hjemmeholdet i 41. og 44. minut fik reduceret til 3-6, var nibenitternes sejr aldrig i fare. Vi spillede en skidt kamp, men udnyttede vore chancer og kunne endda med lidt held have scoret 2-3 mål mere, fastslog Nibes holdleder Peter Holdt efter sejren, der bragte Nibe op på en aktuel tredjeplads, der dog deles med Aars for to kampe færre end Nibe. Serie 1 pulje 3 Vodskov - Aalborg Freja 4-3 (2-1) Mål: 0-1 Anders Dahl Jensen, 1-1 og 2-1 Dennis Kristensen, 2-2 Carsten Andersen, 3-3 Dennis Kristensen (straffe), 4-3 Steen Rasmussen VODSKOV: Det blev til et spændende lokalopgør med en høj intensitet og der var skiftende føringer fra først til sidst. Således kom gæsterne foran i det 4. minut men efterfølgende kom Vodskov foran 2-1 inden pausen. I starten af anden halvleg kom Freja-holdet for alvor ovenpå og det lykkedes ikke bare at få udlignet til 2-2 men også at komme foran 3-2 inden det i det 71. minut lykkedes for hjemmeholdet at få udlignet på et straffespark. Mod slutningen af kampen fik Vodskov scoret sejrsmålet så Steen Rasmussen blev en meget populær matchvinder i lokalopgøret mellem to nedrykkere fra jyllandsserien. Svenstrup/Godthåb - Løgstør 2-3 (0-1) Mål: 0-1 Frank Madsen, 1-1 Jens Sørensen, 2-1 Jakob Traumer, 2-2 Carsten Pedersen, 2-3 Frank Madsen SVENSTRUP: Første halvleg tilhørte i stor udstrækning Løgstør, der i angriberne Frank Madsen og Carsten Pedersen havde en farlig duo på følte afleveringer på især dødbolde fra den spillende træner Henrik Rasmussen. Løgstør kom foran allerede efter to minutter inden hjemmeholdets forsvar havde fundet sammen efter tvungne ændringer. Det var tæt på at Simon Kjær havde fået udlignet i det 28. minut men i det 47. minut sendte samme spiller en perfekt aflevering til Jens Sørensen, der udlignede sikkert. Det blev 2-1 til hjemmeholdet i det 57. minut men i længden lykkedes det ikke at holde gæsterne stangen og udligningen faldt i det 70. minut mens sejrsmålet faldt i det 82. minut, igen med Henrik Rasmussen som oplægger. At nederlaget ikke blev større skyldtes i høj grad stort spil af Mads Guldbæk i Svenstrup/Godthåb-målet men i dommerens overtid så keeperen rødt efter en nødbremse. Det efterfølgende straffespark blev imidlertid brændt så det blev ved 3-2. Serie 2 pulje 7 Vestbjerg - Lindholm 1-1 (0-0) Mål: 0-1 Jacob Lund, 1-1 Lars Madsen VESTBJERG: Hjemmeholdet havde på forhånd stor respekt for det navnestærke tophold og lagde ud med en meget kontrolleret offensiv for ikke at satse for meget. Ikke uventet slog gæsterne mange lange bolde frem mod hjemmeholdets mål men det lykkedes at holde stand til omkring midten af anden halvleg, hvor gæsterne endelig fik udbytte af anstrengelserne. Vestbjerg kom imidlertid tilbage i kampen med en hurtig udligning kun tre minutter senere og det var Kasper Bonde, der gjorde forarbejdet. Alt i alt var hjemmeholdet godt tilfreds med det ene point mens gæsterne ærgrede sig over den meget ujævne bane, der forhindrede poleret fodboldspil. SERIE 2 PULJE 18 Randers KFUM-Storvorde/Sejlflod BK 2-4 (2-1) Mål for SSB: Michael Leeming og Anders Meldgaard 3. RANDERS; I de foregående kampe har Storvorde-spillerne produceret mange målchancer, men de har ikke været skarpe nok foran modstandernes mål. Det var knap så påfaldende på Randers KFUMs hjemmebane ved Langvangcentret. SSBerne nåede at score fire udebanemål, inklusive et vaskeægte hattrick af Anders Meldgaard - og dermed sikrede de sig sæsonens anden sejr. Serie 3 pulje 16Fjerritslev - Lindholm 4-1 (3-0) Mål for Lindholm: 3-1 Jesper Nielsen FJERRITSLEV: I første halvleg var gæsterne i bogstaveligste forstand i stiv modvind og da det samtidigt blev til tre nemme mål til hjemmeholdet, er det meget svært at vinde en kamp. I den modsatte ende af banen havde Anders Bjøreng et par gode muligheder for at bringe gæsterne ind i kampen og det gjorde, at moralen var helt i top efter pausen. Lindholm satte sig således på kampen og efter godt forarbejde af Thomas Jensen blev der reduceret på et flot hovedstød. Det var efterfølgende tæt på yderligere reducering men på en contra fik Fjerritslev ifølge gæsterne et yderst tvivlsomt straffespark i det 85. minut og det lukkede kampen definitivt. Biersted - Gandrup 5-2 (4-0) Mål for Biersted: 1-0 Morten Andersen, 2-0 Søren Sørensen, 3-0 Lars Elsberg, 4-0 Anders Larsen, 5-2 Kim Hyldahl BIERSTED: Det var på baggrund af en meget flot spillet første halvleg, at det blev til en sikker sejr. Uden de helt store problemer blev det til en sikker føring på 4-0 efter første halvleg og det betød tilsyneladende, at hjemmeholdet regnede sejren for givet. Gæsterne lagde imidlertid meget hårdt ud i starten af anden halvleg og inden der var gået fem minutter, stod det 2-4. Herefter måtte Biersted kæmpe meget hårdt for at komme ind i kampen igen og det lykkedes for de sidste tyve minutter var meget jævnbyrdige. Mod slutningen lykkedes det for hjemmeholdets spillende træner at slå sejren på 5-2 fast. Fodbold serie 3 pulje 17 Serie 3 pulje 17 Klarup - Aalborg Freja 1-0 (0-0) Mål: 1-0 Mikkel Voldsgaard KLARUP: Spillemæssigt var det en meget lige første halvleg men Freja-holdet havde et par nærgående forsøg, som en velspillende Lasse Sørensen klarede flot i målet. Under den sidste redning kom Klarup-målmanden desværre så meget til skade, at angriberen Kristian Ravnemose måtte i mål et kvarter før pausen. Det gav naturligvis lidt uro på hjemmeholdet men efter at Mads Jørgensen kom ind i det bagerste forsvar, kom der styr på kampen. Hjemmeholdet var toneangivende i anden halvleg og sejrsmålet faldt efter et gennemspillet angreb i det 80. minut. Kort forinden havde Thomas Nielsen ellers brændt et straffespark for Klarup men det blev alligevel til en ny sejr til hjemmeholdet. AaB - Vaarst/Fjellerad 4-2 (3-0) Mål for AaB. 1-0 Casper Olesen, 2-0 Tue Brix, 3-0 Dan Haldager, 4-0 Michael Andersen AALBORG ØST: Træner Jan Werther var naturligvis tilfreds med sejren og de tre point men på ingen måde med spillet og sejrens størrelse for den sags skyld. Hjemmeholdet burde således have ført med mindst otte eller ni mål efter en række friløbere, da gæsterne helt unødvendigt fik foræret to mål til sidst i lokalopgøret. Spillemæssigt var indsatsen i lørdagens kamp under det forventede niveau men det rakte alligevel til sejr over ligeledes nedrykkede Vaarst/Fjellerad. Gudumholm IF-St. Restrup IF 1-0 (0-0) Mål: Peer Kristensen (str., 65. minut) GUDUMHOLM: I fjor fik Gudumholm kun ét af seks mulige point mod St. Restrup. I 2006-turneringens første møde var der så fuldt udbytte, og det skyldes alene helhjertet holdindsats og fight af gudumholmerne i de 45 minutter efter pausen. Midtvejs i 2. halvleg afgjorde GIF-træner Peer Kristensen kampen på et straffespark begået mod Søren Bloch. Løgstrup IF - Sebber IF 0-2 (0-1) SEBBERSUND: Sebber havde held med et defensivt udlæg, der resulterede i flere gode kontraangreb og efter 8 minutters spil en 1-0 føring ved Klaus Rask. Efter pausen omlagde træner Lars Borregaard taktikken i offensiv retning, og det overraskede hjemmeholdet i en sådan grad, at gæsterne kom til at sidde solidt og effektivt på kampen. Det var derfor også fuldt retfærdigt, at træner Lars Borregaard midt i anden halvleg slog sejren fast. Damer serie 1 pulje 224 Sulsted - Klokkerholm 2-2 (1-1) Mål for Sulsted: 1-1 Matilde Krogh, 2-2 selvmål SULSTED: Det blev fra start til slut et meget lige opgør og hjemmeholdet satte dermed for første gang i indeværende sæson point til. Gæsterne kom foran kort inde i lokalopgøret men det lykkedes for Sulsted at få udlignet lige inden pausen. I anden halvleg lykkedes det igen for Klokkerholm at komme foran og der skulle et selvmål til omkring midten af anden halvleg for at sikre topholdet det ene point.