Kjeld Mølbæk - lidt mere fodbo

+NB - også sendt lørdag +Herrerjuniorligaen +Brøndby - AaB 2-5 (1-4) +Mål for AaB: 12. minut 0-1 Emil Haucke, 20. minut 1-1, 30. minut 1-2 Ronnie Schwartz, 33. minut 1-3 Thomas Hansen, 38. minut 1-4 Jacob Nordstrøm (straffe), 65. minut 2-4, 75. minut 2-5 Ronnie Schwartz +BRØNDBY: Det var en meget stolt træner Jens Peter Hansen, der fra Brøndby kunne berette om sæsonens første sejr. At det skete lige i Brøndby skyldtes en utrolig disciplineret indsats og specielt første halvleg bød på meget flot og gennemført fodboldspil af de unge AaB-talenter. Der blev spillet medomtanke fra første fløjt og med et meget direkte spil var det fuld fortjent, at Emil Haucke kunne bringe gæsterne foran i det 12. minut. Hjemmeholdet kom got igen og fik udlignet i det 20. minut men AaB'erne slap ikke grebet og målet til 2-1 af Ronnie Schwartz i det 30. minut blev indledningen på et sandt stormløb mod Brøndby-målet. Det blev således 3-1 kun tre minutter senere ved Thomas Hansen og i det 38. minut blev der begået straffespark mod AaB's Michael Sten Jensen. Skuddet fra 11 meter-pletten udnyttede Jacob Nordstrøm sikkert til at øge forspringet ved pausen til 4-1. +Efter pausen blev AaB som ventet sat under et meget hårdt pres men der blev fightet glimrende og først et kvarter før tid lykkedes det for Brøndby at få reduceret til 2-4 efter et frispark. Det øgede naturligvis spændingen men fem minutter før tid lukkede og slukkede Ronnie Schwartz kampen til gæsternes fordel med et flot mål på et hovedstød. +1. division damer +B52/AFC - Thisted 1-0 (0-0) +Mål: 52. minut 1-0 Kristina Krag +AALBORG: Det blev til den ventede sejr over bundholdet men det holdt hårdt undervejs mod det meget defensivt orienterede gæstende hold. I første halvleg var der således ikke mange chancer foran de to mål og når der endelig var tilløb til noget foran Thisteds mål, fejlede den sidste afgørende aflevering som regel. Spillemæssigt kneb det meget for hjemmeholdet at skabe noget mod gæsternes stærke defensiv og Thisted havde held med enkelte contra-løb, der dog ikke blev til noget. Der var fra træner Steen Refsgaard ros til netop hjemmeholdets forsvar for det var primært her, at de tre vigtige point og dermed den tredje sejr på stribe blev sikret. Det fremadrettede spil derimod var noget under niveau men Kristina Krag blev en populær matchvinder med kampens eneste scoring syv minutter inde i anden halvleg.