Kjeldsen bedste dansker i Malmö

MALMÖ: Søren Kjeldsen, nordjysk golfprof, sluttede som bedste dansker på åbningsdagen af Europa Tour-turneringen Scandinavian Masters på Barsebäck Golf & Country Club. Den 28-årige dansker gik de første 18 huller i 71 slag - en under banens par, og det placerede ham på en delt 23. plads efter en runde, der bød på seks birdies, én bogey og to dobbeltbogeys på hul 13 og 14. Førstedagen af Scandinavian Masters blev en god dag for de britiske deltagere, eftersom skotten Andrew Coltart deler førstepladsen med englænderne Nick Dougherty og David Gilford. Alle tre gik de første 18 huller i 67 slag - fem under banens par.OM