Golf

Kjeldsen hænger på i toppen

Golfspilleren Søren Kjeldsen er fortsat med i toppen ved European Tour-turneringen British Masters i England, selv om han på andendagen gik lidt ned i kadence.

Nordjyske Søren Kjeldsen kunne ikke helt følge op på sin åbningsrunde ved European Tour-turneringen The Quinn Direct British Masters på The Belfry-banen i England. Men selv om danskerens score var seks slag dårligere end torsdagens facit, er Kjeldsen fortsat med i topstriden, hvor han med blot få spillere tilbage på banen tidligt fredag aften indtog en delt tredjeplads i turneringen. Kjeldsens score lød fredag på 72 slag, hvilket også er banens par. Danskeren leverede tre birdies undervejs, men de blev desværre for danskeren udlignet af tre bogeys. Thomas Bjørn har til gengæld ikke været godt spillende i det britiske og klarede ikke cuttet til weekendens finalerunder. Turneringen føres foreløbigt af briten Mark Foster og hollænderen Jan-Robert Derksen, der begge samlet er et enkelt salg bedre end Kjeldsen. /ritzau/