Kjeldsen: Jeg kan nå det

Nordjyden kan stadig nå en sejr ved Made in Denmark. Men det er ikke ret sandsynligt

Foto: Torben Hansen

Foto: Torben Hansen

GATTEN:Lørdag gik nordjyske Søren Kjeldsen en runde i tre under par - altså 68 slag. Det bragte ham fint frem i feltet, da han endte i otte under par samlet over de første tre dage.

Men samtidig har turneringens førende spiller, David Horsey, fortsat tempoet fra de første to dage. Englænderen sluttede samlet i 15 under par forud for søndagen.

- Hvis jeg går otte under par i morgen, og han går i par, så er jeg da med. Det er ikke ret sandsynligt. Men sandsynlighed er ikke altid noget, man skal regne med i golf. Jeg plejer at sige, at jeg aldrig har spillet et hul, jeg ikke kunne lave birdie på, siger Søren Kjeldsen.

På runden lørdag havde golfspilleren fra Brønderslev en del chancer for birdies og en ekstra god runde. Men på de første ni huller faldt hans puts ikke rigtig, som han ville.

- I starten var jeg alt for stram på mine puts. Det var først fra 11. hul, at jeg tog mig sammen på det punkt, slutter Søren Kjeldsen.

Og det er der nok noget om. De tre under par, som golfspilleren sluttede i lørdag, kan nemlig findes på de sidste otte huller. Han lavede han tre birdies og fem pars.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.