Kjelling et år mere i Aalborg

Aalborg Håndbold har forlænget kontrakten med den skudstærke nordmand.

Kristian Kjelling er ifølge norsk tv2 igen klar til at tørne ud for det norske landshold.
Foto: Michael Bygballe

Kristian Kjelling er ifølge norsk tv2 igen klar til at tørne ud for det norske landshold. Foto: Michael Bygballe

AaB Håndbold - i næste sæson Aalborg Håndbold - offentliggjorde lørdag eftermiddag, at Kristian Kjelling har forlænget sin kontrakt med klubben, så den nu løber til 2013 i stedet for 2012. Kristian Kjelling beviste sit værd sidste sæson, hvor han nærmest egenhændigt sikrede guld til nordjyderne med 14 mål og en scoring på det afgørende straffe mod Kolding i finalekampen. Nordmanden har dog været skadet siden VM i vinter, og han har derfor været savnet på banen i slutspillet. Nordmanden kom til Aalborg for to år siden.