Kjelling vil blive

Nordmanden vil meget gerne opfylde sin kontrakt i AaB Håndbold efter denne sæson.

Kristian Kjelling har på rygtebørsen været på vej væk fra Aalborg, siden den dag det kom frem, at AaB Håndbold lukker efter denne sæson. Står det til den norske stjerne opfylder han dog den kontrakt, som han har for næste sæson med det nye håndboldprojekt, der afløser AaB. - Jeg har ikke fået tilbagemeldinger om noget andet. Der er selvfølgelig nogen ting, der skal på plads, men det regner jeg med sker, så det er mit udgangspunkt, fortæller nordmanden. Han har efter nyheden om AaB Håndbolds lukning fået henvendelser fra andre klubber, men bagspilleren ikke vil komme nærmere ind på hvilke, der er tale om. - Det er kommet nogle stykker fra forskellige steder. Jeg tager alle henvendelser seriøst, men lige nu forholder jeg mig til den kontrakt, jeg har, fastslår Kjelling. Hør interview med nordmanden her: {{-------------------------------- LYD: 1412 KJELLING TID: 00:00 UD : ----------------------------------}}