Ældreforhold

KL: Ikke alle skal have børnecheck

Automatikken i en række ydelser skal fjernes, foreslår Kommunernes Landsforening

NORDJYLLAND:Hvis vi på længere sigt skal bevare de grundlæggende principper i det danske velfærdssamfund - ikke mindst den solidariske finansiering af hjælpen til de svageste - er der behov for omfattende velfærdsreformer her og nu. Og det dur ikke, at Folketingets medlemmer fortsat gemmer sig og ikke vil diskutere børnecheck, nedsættelse af folkepensionen eller reduktion af efterlønnen. Det fastslog formanden for Kommunernes Landsforening, borgmester Ejgil W. Rasmussen (V), da han i går præsenterede kommunernes ny debatoplæg, "Velfærd på spil". KL hæfter sig ved, at det danske velfærdssamfund står over for markante udfordringer: - Om 30 år vil der være 400.000 flere ældre over 65 år end i dag, og i samme periode vil arbejdsstyrken blive reduceret med 100.000 mennesker. Det skaber en situation, hvor færre mennesker skal forsørge stadig flere, sagde han. Kommunernes Landsforening peger på to områder, hvor Folketinget må reagere: Der skal tages initiativer, der modvirker tendensen til en reduceret arbejdsstyrke. Og velfærdssamfundets service bør udsættes for et hovedeftersyn med det formål at sikre, at de svageste borgere får en tilstrækkelig hjælp. Skatten skal ned - Det er et paradoks, at antallet af borgere på overførselsindkomster stort set er uændret, selv om arbejdsløsheden har nået et historisk lavt niveau. Hvis ikke den udvikling vendes, vil det flytte ressourcer væk fra den klassiske velfærdsservice som folkeskolen, sundhed og ældreomsorgen. Vi skal derfor blive bedre til at sikre beskæftigelse for dem, der i dag har svært ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet. Og skatten på arbejde bør sænkes markant, så det kan mærkes, sagde Ejgil W. Rasmussen. For eksempel foreslår KL, at man opbløder reglerne for, hvor mange timer den enkelte pensionist må arbejde uden at blive modregnet i pensionen. Tidlig tilbagetrækning bør forbeholdes nedslidte grupper. Og før eller siden kommer Christiansborg-politikerne ikke uden om at se nærmere på efterlønnen, mener Ejgil W. Rasmussen, der også satte spørgsmålstegn ved den forlængede barselsorlov. I lighed med efterlønnen er den et problem, både fordi den er dyr i kroner og ører, og fordi den trækker nødvendig arbejdskraft væk fra arbejdsmarkedet. Hvor går grænsen? For at få bugt med de stærkt stigende udgifter til indkomstoverførsler foreslås det i "Velfærd på spil", at overførslerne ikke længere skal reguleres efter lønudviklingen, men efter den almindelige prisudvikling. Samtidig skal kræfterne generelt koncenteres om de svageste grupper med de største behov. - Vi må have en diskussion af, hvor grænsen går for, hvad den enkelte selv må klare, og hvad man kan forvente, at det offentlige tager sig af. I fremtidens velfærdssamfund bør vi tage udgangspunkt i den enkelte borgers behov og ikke i generelle kriterier som for eksempel alder, sådan som vi alt for ofte gør i dag, sagde Ejgil W. Rasmussen. Blandt andet opfordrer KL til, at de ældres ydelser sættes under lip: - En stor del af fremtidens ældre kan se frem til at have en stor opsparing udover folkepensionen. Vi må derfor overveje at gøre folkepensionen mere indkomst- og formueafhængig. Og vi må drøfte fornuften i, at blot fordi man fylder 67, skifter man fra boligstøtte til den højere boligydelse, sagde KL-formanden. - Tilsvarende bør man se på børnechecken, der gives til alle uanset det faktiske behov. Den koster 12 mia. kr. årligt, hvilket svarer til halvdelen af kommunernes udgifter til børnepasning. Efter vor opfattelse er det som udgangspunkt ikke et socialt problem at få børn, sagde Ejgil W. Rasmussen.