Ungdomsuddannelser

KL: Staten skal overtage produktionsskoler

København, mandag /ritzau/ Elevtallet på landets produktionsskoler er steget med op mod 40 procent siden 2000. Nu vil kommunerne have staten til at overtage ansvaret for skolerne. Landets produktionsskoler har oplevet en voldsom tilgang af elever i de senere år. Og ifølge Kommunernes Landsforening (KL) er det på tide, at staten overtager ansvaret og udgifterne for skolerne for blandt andet at skabe sammenhæng med det øvrige uddannelsessystem. Undervisningsminister Ulla Tørnæs (V) er ikke afvisende over for forslaget. Der er lidt over 100 produktionsskoler i Danmark. De er et kommunalt tilbud til unge mellem 16 og 25 år, som ikke har gennemført en ungdomsuddannelse, men et af formålene med skolerne er at få de unge tilbage i uddannelsessystemet. Og derfor mener KL, at der bedst skabes sammenhæng med de øvrige ungdomsuddannelser, hvis staten overtager ansvaret for produktionsskolerne. - Vi mener, at kommunerne skal se at komme af med den her opgave. I de senere år har vi set en tendens til, at staten har fået en stadig større rolle i forhold til blandt andet erhvervsuddannelserne. Nu overtager de også gymnasierne i forbindelse med strukturreformen. Og da det er vigtigt, at eleverne på produktionsskolerne har den størst mulige sammenhæng med de andre ungdomsuddannelser, bør staten derfor overtage ansvaret og udgifterne i forbindelse med produktionsskolerne, siger økonomisk konsulent i Kommunernes Landsforening, Jakob Lundberg. Undervisningsministeren er som udgangspunkt lydhør over for forslaget fra KL. - Hvis det drejer sig om at skabe en tættere tilknytning til de kompetencegivende ungdomsuddannelser, så er det da et forslag, som det er værd at overveje. Men hvis det alene drejer sig om, at kommunerne ønsker at fralægge sig ansvaret for de unge, så mener jeg ikke, det er noget godt udgangspunkt for at drøfte, hvor produktionsskolerne skal være placeret, siger undervisningsminister Ulla Tørnæs. Hun mener, at der i forvejen er en fin sammenhæng, fordi det også er kommunerne, der står for at give vejledning til mange af de berørte unge. KL mener dog, at den nuværende lovgivning om produktionsskolerne giver for lidt indflydelse til kommunerne. Og samtidig bekymrer det KL, at elevtallet på skolerne tilsyneladende bliver ved med at stige. I 2000 var antallet af årselever på landets produktionsskoler 5085 og ifølge KL's prognose er dette tal steget til 7012 i 2004, en stigning på omkring 40 procent. Og det tal er højt, siger Jakob Lundberg. - Der er et behov for at se nærmere på, hvorfor tallet er steget. Vores analyser viser, at der er en stigende andel af de helt unge under 18 år, der søger ind på produktionsskolerne. Samtidig er der kommet flere, som har en afbrudt erhvervsuddannelse bag sig. Det synes vi er nok så bekymrende, siger Jakob Lundberg. Han peger på, at det er særligt bekymrende, hvis stigningen i elevtallet på produktionsskolerne skyldes, at de unge falder fra i de almindelige ungdomsuddannelser. - Det må være et fælles mål at sikre, at de fleste unge gennemfører en kompetencegivende uddannelse. Og produktionsskolerne er ikke kompetencegivende, og derfor er vi bekymrede over stigningen i elevtallet, siger Jakob Lundberg. Undervisningsminister Ulla Tørnæs mener, at problemet løses ved, at de unge, som fremover vil ind på produktionsskolerne, først skal have vurderet deres ophold af lokale vejledningscentre. /ritzau/