EMNER

Klæd dig ud som et forår

Fastelavn er overstået og forretningerne har taget deres plastikdragter og andet fastelavnsudstyr ned fra hylderne, men hele marts plejer at byde på forsinkede fastelavnsfester for store og små, og hvad gør man så, når udstyret ikke kan købes. Man laver det selvfølgelig selv. Ulla Moesgaard har skrevet en lille bog med ideer til udklædning som er nemme og hurtige at lave, og som kan anvendes til fester hele året. For eksempel kan man jo, når anemonerne springer ud, klæde sig ud som en lille skovtur og tage en lille mus med. Ulla Moesgaards bog indeholder en række andre festlige og enkle påklædninger som et sødt jordbær, en livlig slyngplante eller en fræk gris. Dertil lidt historie om fastelavnsskikken, og alt det der hører med af raslebøsser, bordpynt osv. Ulla Moesgaard Fastelavnsbogen 60 sider, 220 kr. Forlaget Olivia