Klædt på fra top til tå

Bodil Andersen var den kvinde som opnåede det bedste indextal i konkurrencen Skagen på Vægten

Bodil Andersen (tv.) fik et nyt sæt tøj til garderoben under kyndig vejledning af Pernille Ravn.  Foto: Peter Broen

Bodil Andersen (tv.) fik et nyt sæt tøj til garderoben under kyndig vejledning af Pernille Ravn. Foto: Peter Broen

SKAGEN:Med et vægtab på 11 kilo over de otte uger, hvor mere end 400 skagboer dystede om at blive byens bedste tabere, endte Bodil Andersens index på 84.5.

Således har hun tabt mere end 15 procent af sin startvægt, og det flotte resultat udløste en præmie.

Hun kunne derfor se frem til, at få en omgang lækkert nyt tøj til garderoben af 7Seas i Skagen, hvor hun forleden blev klædt på - fra top til tå.

- Jeg vidste faktisk ikke, at det var en præmie for at nå det bedste indextal, så da jeg fik det at vide til afslutningen, blev jeg både overrasket, og selvfølgelig også rigtig glad, fortæller Bodil Andersen.

For at opnå det gode resultat, har hun i de forgangne uger ændret sin kost, og trænet i Loop fem dage hver uge.

- Jeg vidste jo godt, at det gik godt med at tabe sig, men jeg havde nu ikke regnet med, at jeg var den, som havde tabt mig mest forholdsmæssigt. Og jeg vil sige, at det har været sjovt, og egentlig ikke så hårdt. Vi har haft megen morskab med konkurrencen på vores hold, afrunder hun.

Den mandlige deltager, som fik det bedste indextal var Brian Strauss. På fredag skal han også klædes på fra top til tå i Dig og Mig.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.