EMNER

Klædt på til eksotisk erotik

Mændene supplerede dere s udstyr, og kvinderne viste det, de havde

7
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Det var en yndig tid.

AALBORG:Det var både eksotisk og erotisk og meget mere, da karnevalsfolket klædte sig ud og satte hinanden stævne i Aalborgs midtby i går. Det var også berusede og tissende mennesker i baggårde og smøger, for hvad gør man, når man altså skal, og der ikke er noget toilet inden for rækkevidde. Det var der langt fra til de mellem 23.000 og 25.000 mennesker, som anslået deltog i det, der var årets fest i Aalborg. Og det var i går gratis at tisse i offentligt rum. I henhold til ordensbekendtgørelsen kunne politiet have skrevet adskillige bøder ud på 400 kr. pr. stk. Byen var sat på den anden ende. I fire timer var hovedfærdselsåren Vesterbro lukket for gennemkørende trafik på strækningen Hasserisgade-Kong Christians Allé. Den blev først åbnet igen kl. 16.30. Det var en halv time længere end politiet havde forventet det ville tage at få optoget fra havnen gelejdet gennem byen og til Kildeparken, hvor nogle slikkede sol og andre sår. Busser måtte omdirigeres, og taxiselskaber meddele deres kunder, at de altså ikke kunne komme ind efter dem. Vejret artede sig fra sin bedste side, da årets Dronning Karneval, sexologen Joan Ørting, blev modtaget af viceborgmester Bruno Bjørn Thomsen og kørt gennem byen i cadillac. Eksotisk og erotisk var en udfordring til kreative sjæle. Der var mænd, der lod sig udstyre med mere end det, de var fra naturens hånd - ligefrem så langt og stort, at de måtte have snor i. Og der var piger, der godt og vel viste, hvad naturen havde forsynet dem med af baller og bryster. Nogle dansede samba på ruten, andre bare traskede. Det var som en tyfon, der hærgede byen efterladende sig tomme dåser og knuste flasker. Der var spandevis af øl og stærke drikke, der blev hældt ned undervejs, så det kom til at svimle for flere, før de nåede Kildeparken. Der var travlhed i Samariterteltet med dem, der havde overvurderet egne evner. Fra kommandoposten på Hotel Hvide Hus overvågede politiet slagets gang. - Det gik på fordragelig vis. Et par optræk til tumult mellem brushaner var blevet afværget, lød det fra politets koordinator Claus Skovfoged, der sidst på eftermiddagen kunne berette om i alt syv anholdte - alle i forbindelse med voldelig adfærd. Og så var politiet ellers i allerbedste humør. De var gået til opgaven efter en briefing om, at det skulle være en festlig dag for alle. Således blev der ikke taget notits af, at der blev pillet ved motorcykelbetjentens udstyr på cyklen, og at en kvindelig betjent fik et par slag på kasketten. - Hvis vi ville, kunne der være grundlag for et par sager om sexchikane, tilføjer Claus Skovfoged. Ved midnatstid sluttede festen med stort fyrværkeri i Kildeparken for dem, den ikke var sluttet for langt tidligere. Umiddelbart derefter gik man i gang med oprydningen, så Aalborg kunne være klar til en søndag, som om der aldrig havde været 23.000-25.000 mennesker til fest dagen forinden.