Klædt på til forår

5
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Grå holder stadig, selvom det er blevet forår. Her er det en jakke til ham fra H & M til 298 kr.

Kalenderen siger forår, selvom det ikke føles sådan, når man bevæger sig udenfor. Det varer dog næppe længe, før vi kan mærke mildere vinde blæse hen over landet, og så er det tid til at kigge på nyt og lettere overtøj. Her holder den klassiske trenchcoat til kvinderne endnu en sæson, ligesom jakker og frakker i A-facon med inspiration fra tresserne også dominerer modebilledet. Som noget nyt sætter firserne dog også præg på forårsmoden med korte, maskuline blazerjakker med opsmøgede ærmer. Til mændene ses først og fremmest korte bikerjakker og længere vindjakker i behagelig bomuld med masser af detaljer som lommer, spænder og lynlåse. Forårets nyheder handler dog for alvor om farverne. Til mændene dominerer grå og mørkeblå stadig, men den nye, skarpere blå og strejf af koral, rød og lilla sørger også for lidt fornyelse. Kvinderne derimod kan i den kommende tid slå sig løs i skarpe farver som rød, pink, gul, grøn og blå, men selvfølgelig hører blidere nuancer som champagne, beige og sand også til forårets farvepalet.