EMNER

Klædt på til fugleinfluenza

Vinterfodring af svaner foregår i engangsdragter

Redder Bodil Holst i moderigtigt influenzadress. FOTO: Michael Bygballe

Redder Bodil Holst i moderigtigt influenzadress. FOTO: Michael Bygballe

MARIAGER FJORD: Skrækken for fugleinfluenza i Danmark har bredt sig i en sådan grad, at de veterinærte myndigheder lige frem har udsendt en vejledning om, hvordan eksempelvis Falcks Redningskorps skal agere i forbindelse med vinterfodring af bl.a. svaner. - Det har vi naturligvis taget til os, og vi tager de forholdsregler, der skønnes nødvendigt, siger områdeleder Peter Kristiansen, Hadsund. Derfor er det iklædt hvid engangsdragt med handsker og masker, mandskabet fra Hadsund i den seneste uges tid er rykket ud til foderpladsen i Mariager Fjord ved Assens i Mariager Kommune. Til gengæld får det snart en ende. Med mindre meteorologerne finder på noget andet, har Falck erklæret vinteren for slut. - Vi har indstillet fordringen i Hobro, og en af de nærmeste dage stopper vi også i Assens, siger Peter Kristiansen. Det er der god fornuft i. Svanerne gider nemlig ikke længere at æde foderet. Meldingerne går på, at det meste ender på bunden af fjorden.