Ungdomsuddannelser

Klædt på til middelalderen

Rebild Produktionsskole er klar med dragterne til egnspillet Heksen i Bradsted, som opføres i Rebild Bakker og Halkær

7
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Kulisser og dragter er klar. Her demonstrerer Anne Maj Jacobsen, Marie Rasmussen og Sine Haugaard. Foto: Lars Pauli

Dragterne er klar til årets egnspil i Rebild Bakker midt i maj. De er tegnet af scenografen Ulla Silferberg Andreasen, og der er syet om og passet til et utal af gange af de 14 elever på Rebild Produktionsskoles værksted for mode og design, under ledelse af deres lærer Connie Mikkelsen. En stor del af inspirationen er hentet i kirkernes gamle kalkmalerier og dragter, som man kender dem fra 12-1300-tallet, oplyser Ulla Silferberg. Hun har også taget foto af hver enkelt skuespiller, professionel som amatør, for at lette arbejdet med at skabe de rette klæder til forestillingen, som har premiere i bakkerne 16. maj og senere genopføres ved Halkær Volsted. De er vant til lidt af hvert, eleverne på produktionsskolen. Det tog da også kun Anne Maj Jacobsen en dag at sy sin røde dragt i hør, men derefter måtte den passes til for at passe skuespilleren. - Det svære var de plisserede ærmer, fortæller hun. Kulisserne er også fremstillet på produktionsskolen og inspirationen er hentet i kirkernes kalkmalerier.