Klæstrup Skole forfalder

KLÆSTRUP:Klæstrup Borgerforening har søgt penge til vedligeholdes af skolen via oplandspuljen. Men foreningen har fået afslag på ansøgningen fra BiBko - Borgerforeningerne i Brønderslev Kommune - der administrer oplandspuljen. - BiBko vil ikke give penge til et projekt, der går mod kommunens overordnede politik. Og børne- og kulturudvalget har besluttet, at der ikke skal gøres noget ved den gamle skole i Klæstrup, forklarer Klæstrup Borgerforenings formand Frank Thomsen.. - Vi har nu kontaktet byrådsmedlem Poul Pedersen, der har lovet at se på sagen. Vi synes det, er tåbeligt, at bygningen bare skal falde sammen om ørerne på os, tilføjer formanden. 12 medlemmer deltog i generalforsamlingen, hvor den gamle skoels fremtid var i fokus. På generalforsamlingen fik borgerforeningen ny mand i bestyrelsen. Henrik Kai ønskede at udtræde, og Thomas Christensen blev valgt til den ledige plads. Thomas Christensen bliver sekretær.