Ældreforhold

Klage over plejehjemsforhold

For meget røg, for lidt kaffe og truende adfærd på Vendelbohjemmet

SINDAL:En kvinde har klaget over tre konkrete forhold på kommunens plejehjem, Vendelbohjemmet, som hun blandt andet gæster, når hun besøger sin mor på plejehjemmet. Kvinden har klaget over følgende: * at moderen i lighed med andre beboere og pårørende føler sig utryg på grund af en mandlig beboer, der optræder støjende, truende og til tider direkte voldeligt. *at en anden beboer, som klageren besøger, ikke får sin formiddagskaffe i weekenderne - angiveligt fordi personalet har for travlt * at personalet ryger for meget - også under måltiderne. Forstærket indsats Klagerådet vedrørende kommunens hjemmepleje har behandlet de tre kritikpunkter, og med hensyn til den mandlige beboers adfærd slår rådet fast, at det er helt uacceptabelt, at beboere og pårørende føler sig utrygge. I den forbindelse har socialudvalgsformand Nanna Andersen (V) bl.a redegjort for, at der er indsat tre personer til praktisk bistand for det faglærte personale, der frigør ressourcer til en forstærket indsats omkring urolige beboere. Hvad formiddagskaffen angår indskærper klagerådet, at beboerne skal have de ydelser, der er betalt for. Rygepolitik på vej Med hensyn til klagen over rygning, henvises der til, at der aktuelt arbejdes på at få udarbejdet en rygepolitik på Vendelbohjemmet. Til efterretning Økonomiudvalget havde på sit møde mandag eftermiddag sagen på dagsordenen, og herfra lød afgørelsen, at man tager klagen - og de foranstaltninger, der er sat i værk - til efterretning. Samtidig lægges der i øvrigt op til, at klagerådets vedtægter skal revideres.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst