Bortførelser

Klager over anklageskrift

KØBENHAVN:Forsvareren til en kineser tiltalt for bortførelse af den femårige Oliver har klaget til Østre Landsret over anklagen mod sin klient. Anklageskriftet er alt for lidt konkret, mener forsvarsadvokaten. Men Retten i Lyngby har sagt god for formuleringen af anklagen, og dermed vil sagen som ventet blive indledt i dag samme sted. Fire kinesere er tiltalt for at bortføre drengen med det formål at presse en løsesum på godt fem millioner kroner ud af hans familie. Sagen mod de fire er foreløbigt berammet til syv retsdage med ventet dom 28. februar./ritzau/