EMNER

Klager over naboen

Stridende naboer bringer ofte hegnssynet på banen i håb om at blive enige.

Selvom det ligner drømmehuset med både spa og samtalekøkken kan det ende som et mareridt. For der er en ting, der aldrig står noget om i salgsopstillingen: Naboen. For ham kan man ikke lige få udskiftet. Og flere og flere danskere er trætte af deres nabo. Så trætte, at de klager deres nød til kommunen. Aalborg er ingen undtagelse. - Da jeg begyndte som hegnssynsmand for 11 år siden var der kun en 10-12 sager om året, mens vi nu har omkring 30. Men de sidste par år har tallet været konstant, siger Jakob Rohde, der er såkaldt hegnssynsformand i Aalborg Kommune. Det betyder, at han sammen med de to andre hegnssynsmænd i kommunen afgør alle nabostridigheder omkring skel. - Man kan ikke sige, at der er nogle typiske sager. Det kan være naboer, der er blevet uenige om højden på deres hæk. Eller en sommerhusejer, der er træt af, at naboens træer er blevet så høje, at de nu tager en del af hans udsigt. Vi har også en del sager om, hvor skellet egentlig går, fortæller Jakob Rohde. Sagen skal anmeldes skriftligt til hegnssynets sekretær på Teknisk Forvaltning. Senere tager det tre mand store hegnssyn så ud på en såkaldt åstedsforretning. Her får parterne mulighed for at kommer med deres - ofte meget forskellige - version af striden. - Vi oplever ind imellem, at de taler noget groft til hinanden. Det er nogle vilde beskyldninger nogle gange, men vi plejer at starte med at lade folk tænde af, og så bliver de ofte lidt roligere. Men ofte kan vi jo godt mærke, at striden ikke kun handler om højden på hækken. Mange gange ligger der andre ting bagved, men dem kan vi jo ikke tage stilling til, siger Jakob Rohde. Afgørelsen kan ikke ankes Efter åstedsforretningen diskuterer de tre hegnssynsmænd sig frem til en afgørelse - der er en såkaldt endelig administrativ afgørelse - den kan nemlig ikke an-kes. Eneste mulighed er at bringen sagen for en domstol, men det kan næsten ikke betale sig, for domstolene følger stort set altid hegnssynets afgørelse. - I alle de sager, vi har haft, er vi blevet enige om et forlig. Men det er jo ikke altid, at folk overholder det forlig. Hvis sagen ikke er sendt til retten, så kan hegnssynet med hegnslovens paragraf 44 sørge for, at forliget bliver ført ud i livet. Det er sket et par gange. Det er kun i sager, der handler om skel-stridigheder - altså der hvor grundene støder op til hinanden, at der er kommunal hjælp at hente. Inde på privatejet grund er der meget få grænser - hvis man har lyst til at have en pink bil permanent parkeret i haven, så kan naboen ikke gøre ret meget andet end at lære at leve med det. Den private ejendomsret betyder nemlig, at der skal rigtig meget til for, at kommunen kan skride ind. Eneste andet alternativ er at melde naboen til politiet. Det kan man gøre, hvis naboen for eksempel har klippet ens hæk ned, konsekvent spiller for højt eller direkte chikanerer en. Men igen - der skal meget til.