Skagen

Klager over støj på havnen: Nu skal der være ro kl. 23

Der skal være ro på bådene en time tidligere end før

Selv om Skagen Lystbådehavn ikke har modtaget klager om støj på bådene, skal der alligevel være ro fra klokken 23 fra denne sæson.  Arkivfoto: Peter Broen

Selv om Skagen Lystbådehavn ikke har modtaget klager om støj på bådene, skal der alligevel være ro fra klokken 23 fra denne sæson. Arkivfoto: Peter Broen

SKAGEN:Det er ikke kun musikstøj fra Skagen midtby, som er i fokus.

Sidste år besluttede teknisk udvalg, at blikket også skulle rettes mod Skagen Lystbådehavn.

Flemming Rasmussen (DF) havde nemlig fået henvendelser om "støjende adfærd" fra lystbådene på havnen, og nu skal der rettes op på forholdene.

I denne uge var sagen atter på dagsordenen i teknisk udvalg, og her blev politikerne præsenteret for det nye regelsæt:

Fra denne sæson skal der være ro på bådene klokken 23 i stedet for klokken 24.

Og hvis en påtale og advarsel ikke er nok, kan det ende med en bortvisning.

Ganske vist har Skagen Lystbådehavn ikke modtaget nogen klager om støj ombord på bådene.

I stedet har havnen modtaget klager fra de sejlende gæster om støj fra midtbyen og andre nærliggende steder.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.