Klap ølhunden til du fylder 18 år

Ensartede nordjyske retningslinier betyder, at unge under 18 må blive væk fra festerne

Borgmester H.C. Maarup (S): - Hverken før, under eller efter en halfest bør 15-16 årige have mulighed for at drikke sig døddrukne.
Nibe 22. september 2009 08:12

Det står enhver forening frit for at søge om lov til at arrangere halbal med ølsalg. Blot må arrangørerne stå inde for, at publikum som minimum er fyldt 18 år og dermed har lov til at få serveret øl og spiritus. Sådan er de betingelser, ikke bare foreningslivet i Mariagerfjord Kommune, men foreninger i hele Nordjylland må rette sig efter, oplyser vicepolitikommissær Jens Chr. Flensborg fra Nordjyllands Politi i Hobro. - Skal vi give tilladelse efter restaurationsloven betinger vi os, at gæsterne er fyldt 18 år. Vil man derimod holde sodavandsdiskotek som det i Arden i lørdags, behøver man ikke spørge os om lov, men blot aftale med beredskabet, hvor mange gæster der må være, uddyber Jens Chr. Flensborg. Han afliver lokale myter om, at Terndrup Hallen får lov at holde halfester og servere alkohol for unge under 18 år. - Politiet i Hobro har giver lejlighedsbevillinger til byfester som Ambufesten i Hobro. På samme vis giver man i Aalborg lejlighedsbevilling til Sildefesten i Nibe og til en byfest i Terndrup Hallen - og mig bekendt intet andet. - For alle tre arrangementer gælder, at unge under 18 år har adgang - hvilket dog på ingen måde giver arrangørerne lov til at servere øl og spiritus for de pågældende, understreger Jens Chr. Flensborg. Jarl Arden har et ønske om at fortsætte den gamle tradition og blande unge over og under 18 år - uden fysisk at holde dem adskilt. For eksempel ved at give forskelligfarvede armbånd til unge over og under 18 år, så barsælgerne kan se forskel. - Men den mulighed mener man ikke fra vores juridiske afdeling er styrbar, forklarer Jens Chr. Flensborg. Så halbal-hungrende unge under 18 år i Arden og Valsgaard må altså belave sig på at stille tørsten i sodavand. Læs mere i NORDJYSKE Stiftstidende, tirsdag

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...