Klapsalver og smil i landsretten

Dom Vestre Landsret er enig med civilretten og fastslår i sin afgørelse, at Himmerlandsbanken vildledte sine kunder

Viborg 21. september 2002 08:00

VIBORG: Klapsalver og smil, dask på skulderen og gentagne "tillykke tillykke" fulgte i sekunderne efter at Vestre Landsret i Viborg i går med en dom havde sat det - måske - sidste punktum i den mere end ni år gamle sag mellem Himmerlandsbankens konkursbo og de obligationsejere, der med bankens krak 23. august 1993 mistede store formuer, da deres obligationer pludselig blev gjort værdiløse. En snes obligationsejere, familiemedlemmer m.v. var på plads i det lille retslokale i Vestre Landsrets afdeling på Fælledvej 9, og selv om spændingen nok var intens, blev der i minutterne før domsafsigelsen hvisket og tisket, alt i mens der fra tilstødende lokaler blev båret ekstra stole ind, så de fleste dog kunne sidde ned. Det fik de nu ikke brug for ved domsafsigelsen, som vanen tro foregik med alle tilstedeværende stående ret op og ned. Der var musestille, da retsformanden oplæste afgørelsen, og selv ikke da formanden for obligationsejerne, Kell Schellerup, Hobro, som den første fik rettens medhold om kravet på 905.000 kr. mod konkursboet, anedes så meget som et befrielsens suk. I takt med dommerformandens oplæsning af dommen, en efter en i de ni prøvesager, begyndte smilene dog at brede sig. En tro kopi Landsrettens dom er en tro kopi af den dom, der i marts i fjor blev afsagt af dommer Preben Skouvig i skifteretten i Hobro. Obligationsejerne får ubetinget medhold i deres påstand om, at de blev ført bag lyset, og at banken handlede mod bedre vidende, da den i efteråret 1991 udbød for 50 mio. kr. obligationer. - Prospektet til obligationsudbudet, herunder bankens regnskab pr. 30. juni 1991, var misvisende i en sådan grad, at det ikke gav et retvisende billede af bankens samlede økonomiske situation. De manglende hensættelser på udbudstidspunktet havde et sådant omfang, at bankens solvensprocent var under 10, og banken opfyldte således ikke betingelserne for at drive bankvirksomhed, hedder det i Vestre Landsrets afgørelse. Landsretten hæfter sig også ved, at der allerede pr. 30 september 1991 var bogført tab og hensættelser på debitorer på ca. 22,5 mio. kr.. Dertil kommer, at der i sagen indgår et notat, hvori underdirektør Jens Vendelbo konkluderer, "at banken ikke på kort sigt umiddelbart gennem indtjening kan generere den fornødne egenkapital". Notatet er dateret 18. november 1991 - altså omkring det tidspunkt, hvor banken udadtil alligevel valgte at lancere obligationerne som "sikker investering". Notatet spiller i det hele taget en central rolle i sagen. Det blev udarbejdet til brug for bankbestyrelsens beslutning om at udbyde obligationerne, og af notatet fremgår bl.a. også, at der efter underdirektørens opfattelse var et akut behov for at erstatte den ansvarlige indskudskapital på 35 mio. kr., som udløb til indfrielse i december 1991. Af notatet fremgår, at det eneste brugbare alternativ var optagelse af supplerende kapital, da banken fornylig havde udvidet aktiekapitalen. Optagelse af ansvarlig lånekapital ville være meget dyr og umulig at gennemføre. Dommen og dens præmisser vil nu blive studeret og nærlæst af sagens advokater, og om senest otte uger vil det blive afgjort, om den er endelig. Det er tidsfristen, hvis sagen skal indbringes for Procesbevillingsnævnet med henblik på prøvelse i Højesteret. Den afgørelse ligger hos Nationalbanken og de samarbejdende banker, som har stillet en garanti på 150 mio. kr. i konkursboet.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...