Klar med afløsertil “Krøniken”

KØBENHAVN:Danmarks Radio begynder midt i august optagelserne til “Sommer”, en tv-drama-serie, der skal afløse succeser som “Krøniken” og “Ørnen”. Serien handler om en lægefamilies liv med hinanden, og Jesper Langberg, Lisbet Dahl og Mikael Birkkjær er blandt skuespillerne. Der er foreløbig planlagt 20 afsnit, hvor der er fokus på, hvad der sker, når de familiære og kendte magtbalancer i en familie ændrer sig, fordi den bliver ramt af alvorlig sygdom./ritzau/