Morsø

Klar med julemarked ved Musikværket

Der bliver både musik og salg af juletræer med mere, når Musikskolen og Musikværket holder julemarked 3. december

Lars Stig Frandsen på pladsen bag Musikværket, hvor Musikskolen på Mors og Musikværket holder julemarked 3. december. Arkivfoto: Ajs Nielsen.

Lars Stig Frandsen på pladsen bag Musikværket, hvor Musikskolen på Mors og Musikværket holder julemarked 3. december. Arkivfoto: Ajs Nielsen.

MORS:Som noget nyt er Musikskolen på Mors og Musikværket i år gået sammen om at arrangerer julemarked i og omkring Musikværket på Gasværksvej i Nykøbing.

Julemarkedet finder sted tre timer først på eftermiddagen lørdag 3. december, og der er lagt op til en hyggelig dag med musik og salg af juletræer med mere.

- Både Musikskolens elever og Håndværkerkoret vil sørge for musikalsk underholdning, og Billedskolen vil indbyde til juleklip, fortæller Lars Stig Frandsen, der er leder af Musikskolen på Mors.

Han fortæller, at flere lokale firmaer og foreninger deltager i Julemarkedet.

- Prebens Vinhandel uddeler smagsprøver. Tempa Håndværk har en bod, hvor de sælger deres ting, og Morsø Produktionsskole sælger både æblemost, gelé, sirup, marmelade og honning af egen produktion. Morsø U-landsforening sælger afrikanske ting, og Asgaard Games kommer blandt andet med arcadespil og fortæller om klubbens aktiviteter, oplyser Lars Stig Frandsen.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst