Klar med topnavn til nytårskoncert
Kurt Ravn underholder på Vendelbohus i Hjørring
Opdateret 03. januar 2022 kl. 10:14
HJØRRING: Den folkekære skuespiller og sanger Kurt Ravn er 17. januar topnavnet til Hjørring Brass Bands traditionsrige nytårskoncert på Vendelbohus.
Spar Nord uddeler sin kulturpris for Hjørring Kommune ved koncerten, som afvikles for 28. gang.
Kurt Ravn har været sangsolist med Danmarks symfoniorkestre, brassbands og harmoniorkestre. Koncerten byder på skandinaviske sange og aflægger desuden visit i musicalens verden. Musikken er af Evert Taube, Sebastian, Bjørn Afzelius, Juliane Preisler, Benny Andersen, Charles Aznavour, Rodgers og Hammerstein m.fl.
Kurt Ravn akkompagneres af pianist og organist Carl Ulrik Munk-Andersen.
Hjørring Brass Band, som for nylig blev nummer 4. ved Danmarksmesterskaberne for Brass Band, giver ved koncerten prøver på sin kunnen.
Desuden optræder en række dygtige unge solister fra De Musiske Skoles talenthold.
Billetter til koncerten kan købes i Teaterbutikken i Nørregade i Hjørring eller via Teaterbutikkens hjemmeside.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.