Aalborg

Klar, parat, på beløbet, godkend

Tunge rabatter gav vanen tro massiv kø foran Salling tirsdag morgen

2
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Man­ge var så mål­ret­te­de i de­res sø­gen, at grun­di­ge for­ud­gå­en­de re­ko­gnos­ce­rings be­søg i va­re­hu­set ikke kan ude­luk­kes.

AALBORG:De er der alle sammen. Den tålmodige kæreste, den prisbevidste svigerinde, parret med den terrængående barnevogn og mange andre, som vil have det første og bedste med af januarudsalget. Tirsdag morgen klokken syv slog Salling glasdørene op for de flere hundrede mennesker, der stod i kø for at komme ind. En, der er lige så glad og morgenfrisk som de allerforreste i køen er stormagasinchef Peter von der Hude. - Det er et sjovt syn, når folk bare stormer ind, siger han lige inden vagten fjerner den røde lænke for dørene. Han og flere hundrede af de ansatte har været i sving siden klokken fem for at gøre klar til udsalgsstarten. Stormagasinchefen er ikke klatøjet efter en travl julemåned, men ser derimod frem til udsalgsperioden. Især fordi det er i Aalborg og ikke i København, som han også har erfaring med. - Udsalg er en god tradition, og nordjyderne er bedre ved hinanden, end man er andre steder. De kommer ikke op at slås, men tager det hele med god nordjysk lune, forklarer han. Omkring stativerne i dametøjsafdelingen er der imidlertid ikke bare lune, men en direkte ophedet iver at spore klokken fem minutter over syv. Det bliver dog ikke fjendtligt på nogen måde, selvom mange kvinder er ganske målrettede ved de dyrere designervarer, som med januarrabatten er mere tilgængelige for eksempelvis byens studerende. Mellem bøger og i musikafdelingen var atmosfæren mere rolig og køen væsentlig kortere end i blandt andet afdelingerne med isenkram, børnetøj og sko. Ikke bare Salling, men butikker i hele Aalborg startede januarudsalget for alvor i går, 2. januar.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst