Klar, parat til det store marked

Frivillige var til brand- og sikkerhedsøvelse inden markedsstart.

2
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Ole Pedersen, bedre kendt på Hjallerup Marked som Kaffe-Ole, kan fejre 40 års jubilæum på markedet i år.Foto: Henrik Louis

Mere end 2200 frivillige er med til at få Hjallerup Marked til at køre, og for leden aften blev der holdt brand- og sikkerhedsøvelse, så især de nye frivillige er klar, når Hjallerup Marked åbner onsdag klokken 16 for 267. gang.På grund af meget kraftig blæst, var det farligt at sætte ild til alt for meget. Men udenfor blev to tønder med olie antændt, og så fik de frivillige et kursus i brandslukning af Peder Mejlvang, som er brandstationsleder i Dronninglund.En af de første til at håndtere en pulverslukker var 8-årige Marcus Christensen fra Hjallerup.- Det er sjovt at prøve at slukke ilden, fortalte han efter veludført manøvre med den håndholdte pulverslukker.Han skal sammen med sin far være frivillig for badmintonklubben.Sikkerheden er meget vigtigDa de frivillige havde prøvet kræfter med brandslukning, blev der serveret øl, sodavand og pølser inde i hallen, mens politi og paramedicinere fortalte om førstehjælp.- Vi går meget op i sikkerheden, fordi det er vigtigt. Især hvis det bliver rigtig tørt, så er basale brandslukningsevner vigtige, fortalte Dennis Kvesel, der er formand for Hjallerup Marked.Han fortalte også, at det langt fra er alle 2200 frivillige, som er med til beredskabsøvelsen. For mange af de frivillige har været med på markedet i mange år, og har derfor prøvet det.Tirsdag og onsdag var også dagene, hvor der blev uddelt personalegoder til hjælperne. De består i år af en t-shirt, 20 tivolibilletter, billetter til afslutningsfesten samt 12 øl eller sodavandskuponer. Dertil hører bespisning under vagterne.Kristian Jørgensen fra Hjallerup har været med i mange år som frivillig. Sammen med sønnen Laurits modtog han sine personalegoder efter at have stået kort tid i kø.- Jeg har jo været med i mange år, og noget af det allerbedste ved at være frivillig, er det sammenhold der opstår, siger han.En anden frivillig, som har været med længe er Ole Pedersen. Han har serveret tusindvis af liter kaffe i køkkenet gennem årene.- Jeg er jo egentlig kun kendt som Kaffe-Ole herude, griner han. Og i år er det mit 40 års jubilæum på Hjallerup Marked, jeg ved sgu ikke hvad de skulle gøre uden mig, smiler han.50.000 liter ølMarkedet strækker sig fra onsdag eftermiddag til søndag aften. I det tidsrum forventes det, at der bliver drukket omkring 50.000 liter øl, 35.000 sodavand og 25.000 genstande spiritus.Der ventes godt 200.000 gæster, og de kan på fem kilometer stadepladser kigge ind hos 550 kræmmere, eller se på mere end 700 heste.Hestene ankommer for øvrigt til markedet fredag morgen klokken syv.