Klar til årets Harmonikabal

Naturvidenskab 15. februar 2005 05:00

} BINDSLEV: Det gælder om at have pudset danseskoene til lørdag aften, for her åbner BTI dørene til årets Harmonikabal i Tannisbugthallen. I lighed med tidligere vil der aftenen igennem være optræden af forskellige harmonikaklubber fra området. Vanen tro vil "Kielgasten", "Sunshine", "Midt i Ugen" og "Havskum" spille op til dans. Arrangementet starter kl. 18 med spisning af de medbragte madkurve. Det er muligt at bestille Harmonika-platte eller smørrebrød fra Bindslev Hotel til levering i hallen. Deltagerne snydes heller ikke for en times folkedans, selvom Ture Andersen fra Horne er forhindret i at møde op, men han vil sende en værdig afløser. Konferencier Villy Knudsborg er parat til at guide publikum igennem aftenens program. Sidste frist for at købe billetter i Tannisbugthallens cafeteria er onsdag 16. februar. } HÅNDBOLD: Snevejret satte en stopper for Horne KFUM 3. divisionsdamer, for søndagens kamp mod Dall/Ferslev blev aflyst pga. vejret.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...