Klar til anke

Hals 20. september 2002 08:00

Byrådet sagde på denne uges septembermøde ja til - sammen med Dronninglund Kommune - at anke en afgørelse i Tilsynsrådet for Nordjyllands Amt til Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Anken drejer sig om en sag, hvor afgørelsen i tilsynsrådet på det administrative område har besværliggjort samarbejdet mellem Hals og Dronninglund kommuner på integrationsområdet. Byrådet håber med anken, at der i ministeriet løsnes op for samarbejdsmulighederne på tværs af kommunegrænserne på dette område, men byrådet har i forbindelse med anken også subsidiært medsendt et ønske om at få en dispensation - så man i de to nabokommuner kan arbejde sammen som ønsket, indtil der skabes det lovmæssige grundlag for dette samarbejde.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...