Løgstør

Klar til at åbne ny genbrugsbutik

LØGSTØR:Hylderne er fyldt op med varer, så Danmission er nu klar til at åbne den nye genbrugsbutik i Løgstør i morgen. Overskuddet vil komme til at gå til hjælpearbejde blandt fattige i den tredje verden. Blandt andet i Tanzania, som Jørgen Smed fra Danmission, netop har besøgt. Han så blandt andet på hjælpearbejdet blandt aids-ramte, hvor han kunne konstarere, at der er blevet en betydeligt større åbenhed omkring sygdommen end for otte år siden, da han sidst besøgte landet. Danmission gør også en indsats for at hjælpe gadebørn i Bukoba til et hjem og en uddannelse.