Klar til at banke juleflæsk

Aal­borgs bed­ste ama­tør­bok­se­re er klar til kamp i Europa Hal­len i af­ten. Fra høj­re ses stæv­ne­ar­ran­gør Jens Jør­gen Voldby og ho­ved­nav­net Ilyas Has­san. FOTO: Tor­ben Hansen.
Boksning 28. december 2007 05:00

AALBORG: Aalborgs tre bokseklubber sender i aften 12 af sine bedste folk i ringen til det årlige amatørjulestævne i Aalborg Kongres og Kulturcenter. I spidsen for programmet står den jyske mester og DM-sølvvinder i letweltervægt, Ilyas Hassan, fra IK Sparta, der bruger stævnet som vigtig forberedelse til mesterskaberne i begyndelsen af det nye år. - Han er typen, der skal holdes til ilden, så vi har sørget for, at han får god modstand, siger IK Spartas formand og stævnearrangør Jens Jørgen Voldby. Polacek i kamp i går Ilyas Hassan skal efter planen møde tjekken Ladislav Polacek, der efter vores deadline i aftes var i kamp mod Pandrups Kasper Bruun ved julestævnet i Aabybro. - Han er en rutineret herre med over 60 kampe, men han kan jo blive knockoutet eller skadet, og derfor har vi to alternative modstandere i baghånden til Ilyas Hassan, siger Jens Jørgen Voldby. Det er den danske mester i fjervægt Godfrey Nørgaard samt den danske juniormester Jan Linderoth, begge fra Nykøbing Mors, der begge er klar i kulissen. Det endelige program til stævnet i Europa Hallen, hvor arrangørerne håber på fuld hus med ca. 600 tilskuere, falder først på plads i løbet af dagen i dag, når de sidste tjekkiske boksere ankommer til Aalborg. clausjen

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...