EMNER

Klar til at blive koblet sammen

BRØNDERSLEV:Ifølge Jens Søltoft fra Brønderslev Kommunes it-afdeling er Brønderslev klar til at blive koblet sammen med Dronninglund. I hvert fald digitalt. Kommunens højhastigheds-netværk, et såkaldt fiber-netværk, går allerede på nuværende tidspunkt helt ud til Klokkerholm. Alle kommunens institutioner er koblet på netværket. Det drejer sig og 56 institutioner i alt. - Når de bliver færdige med deres fibernet ovre i Dronninglund Kommune i efteråret, så er det klar til at blive koblet sammen, siger Jens Søltoft. Netværket gør blandt andet, at kommunen kan spare almindelige telefonregninger væk, og i stedet ringe over netværket. Det har sparet de gamle telefonabonnementer væk. - De gamle abonnementer kostede 3.500 om året per styk. Man skal selvfølgelig investere i en ip-telefon, som koster 1.800 kroner, men den er jo tjent ind på et halvt år.