Brønderslev

Klar til at hjælpe brødre

Økologisk landmand er klar til at hjælpe Brødrene Price igen i deres nye restaurant i Aalborg

Bjørn Kjelgaard er klar til at levere til Pricerne.Arkivfoto: Bente Poder

Bjørn Kjelgaard er klar til at levere til Pricerne.Arkivfoto: Bente Poder

BRØNDERSLEV:Pludselig en dag ud af det blå blev landmand Bjørn Kjelgaard fra Lille Østergaard i Brønderslev ringet op og spurgt om han kunne levere nogle kyllinger til Brødrene Price. De var på udkig efter nogle økologiske kyllinger til deres programserie med egnsretter fra Nordjylland.

- De ringede sidst på sommeren sidste år, fordi de havde hørt om vores kyllinger, afslører Bjørn Kjelgaard.

Han og hustruen Gitte sagde ja til at medvirke i tv-programmet og leverede kyllinger nok til, at der på ægte tv-køkken-manér kunne tages en færdigstegt kylling ud af ovnen få sekunder efter, at den rå kylling var røget i ovnen.

- De kom herud en dag med hele produktionen fra DR og deres grønne campingvogn. Og bag kameraet er de fuldstændig som foran kameraet. Helt nede på jorden, fuld af sjov og ballade og meget videbegærlige. Det var dejligt, at have sådan nogle på besøg, fortæller Bjørn Kjelgaard.

Brødrene Price med deres tv-hold var hos familien i to en halv time og i maj måned kunne man se resultatet på DR.

- Vi har virkelig fået meget respons på den udsendelse, afslører Bjørn Kjelgaard.

Udover økologiske kyllinger, så leverer han og hustruen Gitta Kjelgaard også en lang række andre økologiske råvarer til restauranter i det nordjyske. Og derfor håber familien Kjelgaard da også, at de får lov til at arbejde sammen med kokke-brødrene igen i deres kommende restaurant i Aalborg, som åbner i sensommeren.

- Nu må vi se om de kontakter mig igen, ellers må jeg jo møde op til deres åbningsreception og spørge, selvom, griner Bjørn Kjelgaard.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.