Klar til at holde facaden

Facade-doktoren fortalte om, hvordan man maler med en ren silikatfarve, der bare holder

For nogle dage siden havde jeg besøg af facade-doktor Erling Widal, som viste hvordan man gør et hus klar til "maling" med Keim - en ren silikatfarve. Det handler især om at der hverken må være kalk eller akrylmaling på væggene - i givet fald er der "særlige forholdsregler", som man siger. Når man ikke agter at forklare nærmere ... Derudover handler det bare om sund fornuft: Den pudsede eller vandskurede overflade skal være fast, stabil og fri for revner og huller, og væggen må ikke være for ru. På nyere murværk og reparationer skal udblomstringer og slam fjernes. Og så skal væggen renses i bund for alger og skimmel . Og så er vi klar til det sjove. Jeg læser for sikkerheds skyld brugsanvisnigen fra Keim, men fortryder straks, for den er fyldt med underlige ord og lige til at blive rundtosset af. Men efter et nøjere studium finder jeg ud af, at det i grunden er ret enkelt: Først "fikserer" man muren ved at stryge den med fortyndet vandglas - eller Fixativ, som det hedder på Keim-sprog. Det tynde pjask trænger ind og forstærker underlaget og giver en ensartet sugeevne. Det skal hærde indtil næste dag. Men allerede nu rører man en spand vandglas op med en sæk farvepulver - det skal nemlig trække natten over. Denne substans er vores basis-blanding - på Keimsk hedder det Purkristalat. Dagen efter er det naturligvis dejligt vejr og tid til mellemstrygning: Vi hælder en slat basis-farve i en spand og fortynder den med lidt vandglas - prøv med 1 liter pr. 5 liter basis-farve og stryg en prøve op. Konsistensen skal være "pjasket", så du kan stryge farven helt ud og male "vådt-i-vådt" - er konsistensen noget i reting af maling, skal der mere vandglas i. Husk, at det er bedre at gøre farven for tynd end for tyk - vandglas er jo ikke en "fortynder" i gængs forstand, men derimod farvens binder. Og så stryger vi bare løs. Op, ned, sidelæns og på kryds og tværs - så der ikke er nogen speciel retning. Det er med vilje, at jeg bruger det fine udtryk "at stryge" farven på - vi står nemlig ikke bare og sjasker den på med en kalkkost - og du kunne da slet ikke finde på at bruge rulle, vel? Nej, vi har brugt de sidste sparepenge på en håndlavet "anstryger" fra Guldberg i Kolding - ja, de står dælme selv og laver dem! Det er en kæmpe firkantet pensel med tykke rækker af fineste svinebørster med spaltede spidser. Hvor en bilig efterligning stritter og strinter til alle sider, så holder dette vidunder perfekt på farven og fordeler den helt jævnt - det er ren fornøjelse at svinge en god anstryger og massere farven ned i alle murens porer. Og det går stærkt. Men husk forresten at dække fliserne af - eksempelvis med strimler af masonitplade: Stænk lader sig ikke uden videre fjerne, når de er hærdet - den er syrefast , og det er ikke for ingenting, at den holder i 100 år ... Når du er færdig, holder du en god lang pause - faktisk 12 timer. Så kan du give huset den sidste strygning, og denne gang bruger du basis-farven ufortyndet. Og her skal jeg indsparke en fodnote: Du skal røre jævnligt i farven - pigmenterne falder nemlig til bunds, og så står du til sidst med en alt for fed blanding. Det lyder da nemt - eller hvad? Det er faktisk også let, hvis dit murværk er lige efter bogen, og alt går planmæssigt. Men sådan ser virkeligheden jo sjældent ud. Ta' nu bare vejret: Siden Voldborg trak sig, er det gået jævnt tilbage - disse unge mænd og tøser har simpelthen ikke styr på en hujende snus, og bedst som man har malet huset og konen siger, at det er så yndigt, så vælter regnen bare ned. Og hvis man ikke når at pakke hele huset ind, skyller silikatfarven simpelthen af. Kommer regnen stille og efter 12 timer, bliver den hængende, men sandsynligvis med skjolder. Man skal være sikker på mindst 24 timers tørvejr! Som det fremgår af billederne havede jeg og knægten lidt problemer i den retning - vi har simpelthen zig-zag'et imellem bygerne, og der er gået mere tid med at hale presenninger frem og tilbage end med at male. Men fruen har beordret huset malet inden konfirmationen, såh ... Af andre problemer skal især nævnes underlaget. Hvis det er for groft, sandet eller med porer, skal der blandes kvartspulver i mellemstrygningen - det fungerer som neutralt fuldstof og kitter så at sige ruhederne ud. Hvis underlaget suger kraftigere end sædvanligt, skal der tilsættes ekstra vandglas, så det ikke er det rene farvepulver uden binder, som ligger tilbage i overfladen. Hvis der tidligere har været malet med akryl eller andet organisk, skal der bruges en særlig grunder - og det samme kan man faktisk sige om alt andet end pudsede eller vanskurede vægge: Gasbeton, natursten, blanke mursten, eternit og beton - man kan få silikatfarve til at hænge på næsten hvad som helst, men i praksis kræver det større eller mindre brug af akryl. Og så og så kan man ikke længere tale om en ren mineralsk farve.