Klar til at svømme igen

Flertal i udvalg vil gerne invitere svømmeklubber med til at undervise

Arkivfoto <i>Bent Bach</i>

Arkivfoto Bent Bach

AALBORG:Når skolerne i Aalborg efter sommerferien genindfører svømmeundervisning i 4. klasse, bliver det en blanding af skolernes egne svømmelærer og instruktører fra de lokale svømmeklubber, som kommer til at stå for timerne.

Det indstiller et flertal i kommunens skoleudvalg i hvert fald, og ifølge rådmand Tina French Nielsen (V) giver det god mening, at invitere svømmeklubberne med ind i varmen.

- De har jo også været med til at varetage sommerferiesvømningen, og det er vigtigt for os klubberne bliver inddraget - også i forhold til nogle af de aktiviteter og det samarbejde, der ligges op til i den ny skolereform, forklarer hun.

Udvalgsmedlem Per Clausen (EL) mente - som den eneste - at det kun skal være skolernes svømmelærere, der varetager undervisningen. Men flertallet fastholdt alligevel, at det skal være en løsning, som giver mening for den enkelte skole.

- Så hvis der er skoler, hvor der ikke er svømmelærere, kan det også være en ren klub-løsning, tilføjer Tina French Nielsen.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.