Klar til bølge-energi

En prototype blev søsat ved havnen i Frederikshavn

Claus T. Kræmmergård
Det 10 meter lange bølgeenergi-anlæg Crestwing er bygget på EUC Nord, og onsdag blev det for første gang sænklet i vandet - i øvrigt under skarp observation fra opfinderen bag anlægget Henning Pilgaard. Foto: Bent Bach
Frederikshavn 28. september 2011 19:01

En knust flaske champagne og masser af klapsalver dannede grundlag for søsætningen af prototypen af det hele nye bølgeenergi-anlæg Crestwing. Onsdag formiddag blev anlægget sænket ned i havnebassinet i Frederikshavn Havn, og dermed var en stor dag kommet for de involverede. - Der har været et pragtfuldt samarbejde mellem de forskellige parter, sagde Henning Pilgaard, der er opfinderen bag Crestwing. Selve byggeriet af Crestwing er sket på EUC Nord, som opfinderen derfor sendte en stor tak til. Derudover så har lokale virksomheder og Energibyen Frederikshavn også været stærkt involverede. - Den her samarbejdsmodel, hvor vi involverer så mange forskellige parter er god for kommunen. Den kan vi bruge igen og igen, lød det fra Per Hesselbæk, der har været forretningsudvikler på projektet. Opfinderen Henning Pilgaard har tilsyneladende også været tilfreds med modellen og opbakningen til Crestwing. Han har nemlig valgt at flytte sin lille virksomhed fra Fyn og til Kattegat Siloen i Frederikshavn. Arbejdspladser i sigte Inden onsdagens søsætning er anlægget allerede testet i tre år i bølgetanke. De foreløbige erfaringer er gode, og det tyder på, at hvis alt går som håbet, så kan der være arbejdspladser i sigte. Det mener i hvert fald borgmester Lars Møller. - Vi er mange, der tror på, at sådan et projekt som det her vil kunne skabe vækst og arbejdspladser i Nordjylland, fastslog han.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...