Klar til en ny håndboldsæson

Håndboldsæsonen i Aars begynder for alle ungdomsspillere og de bedste seniorspillere i uge 31.

Børnespillere og de knapt så eliteprægede seniorspillere starter dog først i uge 33. Aars Håndboldklub forsøger for femte år i træk at kvalificere alle de bedste ungdomshold til divisionsrækkerne fra U/14 til U/18 hos begge køn. Efter fire år i træk med alle årgange i divisionsrækkerne, hvor af mindst ét hold i første division, så ligger Aars HK blandt de bedste jyske klubber, når man ser på antallet af hold i divisionsrækkerne. - Den stabilitet i talentarbejdet, som vi har præsteret de sidste år, skal helst fortsættes og udvikles, siger Torben Nørgaard fra sportsligt udvalg, Aars HK. Aars HK satser dog bredere end det. Klubben har ambitioner om at være et sted for alle med lyst til håndbold, så der skal også ydes en indsats for 2.holdene og måske 3.hold i de enkelte ungdomsårgange, lyder det. - Det er vigtigt, at vi har bredden med, så vi kan give folk mulighed for en god oplevelse og mulighed for en god oplevelse, siger Torben Nørgaard. For første gang i perioden med stadigt større succes står Aars HK i år alene med alle seks årgange i ungdomshåndbold, så trods følere fra andre klubber i flere årgange bliver der ikke holdfællesskaber i denne sæson. Til gengæld kan klubben forhåbentlig samle sig om de udfordringer den nye sæson byder på. - De unge spilleres rejselyst til efterskoler og ambitioner på skolefronten betyder, at der stilles stadigt større krav til trænernes evne til at samle de forskellige hold om den samme målsætning, siger Torben Nørgaard.

Breaking
Politi undersøger mistænkeligt dødsfald - en anholdt
Luk