Klar til Farinelli

Mange nye talenter fandt vej til audition.

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

60-70 unge og ældre mødte frem til audition i Skolegade. Foto Hans Ravn

Det kræver gode sangstemmer at opføre operetten Farinelli, som Hjørring Sommerspil har kastet sig over i år. Men mange talenter mødte frem til søndagens audition i skolegade, så der er ingen bekymrede miner hos hverken instruktør Jesper Frydkjær eller formand Thorvald Baggesen. - Det ser rigtig godt ud. Vi har både mange, som har været med før, og også mange nye ansigter, fortæller Jesper Frydkjær. Forudsætningen for at opføre klassikeren, er at have en god sanger og skuespiller til hovedrollen, og det blev allerede bestemt sidste år, at Rune M. Nielsen kan fylde rollen ud som kastratsangeren, der synger sig ud af kløerne på pirater og havner i det spanske hof, hvor han skal underholde kongen. - Det er egentlig en lidt kompliceret historie, men vi har forsøgt at forenklet den lidt og skære ind til benet, fortæller Jesper Frydkjær. Men alle de kendte sange fra den danske operette er selvfølgelig med - bl.a. Herren, der skabte alt på jord. Prøverne på årets sommerspil starter til marts og så er der premiere dagen Sct Hans 24. juni.