Klitmøller

Klar til filmfestival

De unge surfere i Klitmøller hjælper hinanden, når Cold Hawaii Film Festival afvikles denne weekend

6
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

- Vi er godt med i år, siger Morten Duus, der arrangerer festivalen sammen med sin kæreste Alicja Cupial. Foto: Nicolas Cho Meier.

KLITMØLLER:- Man skal selv stå for det sjov, man har. Der kommer ikke til at ske noget som helst, hvis man ikke hjælper.

NORDJYSKE møder Simon Fog i døren til den sal i Kassehuset for enden af Ørhagevej, et par timer før Cold Hawaii Film Festival skydes i gang fredag aften.

Ved siden af sidder klassekammeraten fra HF Cold Hawaii, Kirstine Korsgaard.

Hun koordinerer de frivillige og er klar til at uddele armbånd til dem, der på forhånd har købt billet til festivalen.

Der er på forhånd udsolgt af de 250 billetter, der var udbudt til Cold Hawaii Film Festival, der i år afvikles for 4. gang.

- Det er super dejligt at se, hvordan det breder sig, siger Morten Duus, der sammen med sin kæreste Alicja Cupial har taget initiativet til kortfilmfestivalen.

Gæsterne kommer fra lande som Norge, Sverige, Tyskland, Østrig og Holland - foruden Danmark.

- Vi skal vise otte film, og der er premiere på syv af dem, fortæller Morten Duus.

Fælles for filmene er, at de tager udgangspunkt i surfmiljøet, og at de varer maximum otte minutter.

Lørdag aften vises de film, der er meldt til konkurrencen, hvorefter der er prisoverrækkelse.

Men Cold Hawaii Film Festival er meget andet end film.

Der er Beach Trash Art Competition, en konkurrence for børnefamilier, hvor man kan rense stranden for affald og lave kunst af det, man finder.

Bakkedals fotoudstilling viser de berømte motiver fra kampagnen "Fra os i Thy" i Kassehuset, Ørhagevej, og det foregår hele dagen.

Cold Hawaii Film Festival falder i øvrigt sammen med Danish Surf Tour, der begynder lørdag morgen og fortsætter søndag med.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst