Klar til fjerde musikskoleår

Musik 1. juni 2003 08:00

HADSUND: Musikskolen i Hadsund er godt i gang med forberedelserne til næste sæson, selv om indeværende sæson først afsluttes 10. juni med koncert i Fruerlundparken. Samme dag er det sidste mulighed for at melde sig til den undervisning, der begynder til efteråret. Musikskoleleder Anna Rysbjerg glæder sig i den forbindelse over, at der bliver plads til flere elever. Antallet af undervisningstime øges nemlig fra 43 til 55-60, blandt andet takket være et større kommunalt tilskud og at skolelederen selv er vendt tilbage efter barselsorlov. Præcist hvor mange elever, der bliver plads til, afhænger af, hvordan tilmeldingerne fordeler sig mellem hold- og soloundervisning. Proceduren er, at nuværende elever har førsteret, så kommer de, der i år har stået på venteliste, og derefter helt nye elever. Anna Rysbjerg siger, at musikskolen i den kommende sæson satser på at videreføre, hvad der har været sat i gang de tre første år, men hun håber dog, at flere eleverne vil vælge lidt i sammenhængen specielle instrumenter som violin, saxofon og tværfløjte. Om det går sådan ved hun efter sommerkoncerten, der også skæres efter samme læst som tidligere år. Først optræder de yngste elever på den udendørsscene, så er der solist-optræden indendøre, inden der ude sluttes af med de ældste elevers orkestre. - Alle interesserede er velkommen, hedder det fra Anna Rysbjerg, der er én ud af musikskolens nu 0tte undervisere.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...