Klar til friplejehjem

Friplejehjemmet åbner i dag 1. november.Foto: Kurt Bering

Friplejehjemmet åbner i dag 1. november.Foto: Kurt Bering

I dag tirsdag 1. november åbner Brovst Friplejehjem dørene til 20 nye boliger, da to af de tre afdelinger i den nye selvejende institution på Stationsvej er klar til at tage mod de nye beboere.

- Der er næsten fyldt op. Der er blot en eller to pladser tilbage, oplyser Carl Stefan Bauditz, der er formand for institutionens bestyrelse.

Den sidste afdeling åbner med endnu 10 pladser til januar, og den hidtidige søgning til det nye plejehjem har levet op til forventningerne.

- Det har det absolut. Der er overvejende tale om lokale borgere, som flytter ind. Nogle af dem kommer fra de øvrige plejehjem i Brovst og i den resterende del af kommunen, siger Carl Stefan Bauditz.

Men en enkelt beboer kommer fra Rebild Kommune, og på vandrørene har Carl Stefan Bauditz hørt, at der er flere interesserede, som bor i andre kommuner end Jammerbugt.

Det 2200 kvadratmeter store byggeri på den 20.000 kvadratmeter store grund løber op i en pris på 48 millioner kroner, men friplejehjemmet fik andel i den del af kvoten, der kan finansieres på samme måde som almennyttige boliger. Derfor er der statsgaranti for en stor del af lånene, og det har gjort det meget lettere at låne. Der er officiel indvielse til januar, når den sidste afdeling er taget i brug.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst