Lokalpolitik

Klar til fusionsmøde med Brønderslev-kolleger

DRONNINGLUND:Økonomiudvalget er klar til at sige ja til et ønske fra kollegerne i Brønderslevs økonomiudvalg om at holde et møde om en mulig fælles fremtid i den nye kommunalreform. Det lokale økonomiudvalg ventes at fastlægge datoen for dette møde, når der holdes økonomiuidvalgsmøde i denne uge, og borg-mester og økonomiudvalgsformand Mikael Klitgaard (V) understreger i den forbindelse, at økonomiudvalgets møde med kollegerne fra Brønderslev kun er for at høre, hvad de har på hjerte dér. - Det er en uforpligtende snak, og skal der mere til, skal vi have byrådet på banen, tilføjer han. Mikael Klitgaard erklærer sig derudover vel vidende om, at de i Brønderslev tilsyneladende har oparbejdet meget varme reform-følelser i forhold til Pandrup og Løkken-Vrå kommuner - ligesom døren også dér holdes åben over for Aabybro Kommune, og selv om Mi-kael Klitgaard & Co. i økonomiudvalget gerne vil høre, hvad Brønderslev-lejren har på hjerte, så erkender han også, at han ikke umiddelbart er lun på tanken at lade Dronninglund indgå i en ny kommune med både Brønderslev, Løkken-Vrå, Pandrup og eventuelt Aabybro. - Vi har tidligere i byrådet fastslået, at vi er mest interesseret i Hals, Sæby og Brønderslev, og de andre ligger umiddelbart lidt langt væk, forklarer han.