Tolne

Klar til jule-motion for 40. gang

Vandreforeningen Fodslaw Hjørring er klar til årets julemotionstur, der kan fejre 40 års jubilæum.

Vandreforeningen Fodslaws julemotionstur samler både unge og gamle i Tolne Skov.Arkivfoto: Peter Broen

Vandreforeningen Fodslaws julemotionstur samler både unge og gamle i Tolne Skov.Arkivfoto: Peter Broen

26. december er der julemotionsture syvogtyve steder rundt om i landet, hvor mange familier har gjort det til en tradition at tage ud og gå julefedtet væk eller få noget frisk luft og appetit til endnu mere julemad. I Hjørring Kommune afholdes arrangementet i Tolne Skov, hvor Fodslaw Hjørring er klar med to afmærkede ruter på fem og ti kilometer. Dog har foreningen vendt ruterne i år, så folk, der der var med sidste år, ikke vil opleve den samme tur. Turene er åbne for alle og hunde må også medbringes, så længe de er i snor. Det koster 18 kroner at deltage og der kan efterfølgende købes diplom og medalje. Turene starter ved Tolne Efterskole på Dvergetvedvej.