EMNER

Klar til kameraer

Der skal stærekasser op på de danske veje, og der skal være mange af dem. Sådan lyder anbefalingen fra en arbejdsgruppe under Rigspolitiet til Justitsministeriet.
Arkivfoto: Scanpix

Der skal stærekasser op på de danske veje, og der skal være mange af dem. Sådan lyder anbefalingen fra en arbejdsgruppe under Rigspolitiet til Justitsministeriet. Arkivfoto: Scanpix

KØBENHAVN:De Konservative vil have de såkaldte stærekasser op over hele landet efter et års vellykket forsøg med 10 fartkameraer på Sjælland. Men mens direktør Anders Rosbo i Rådet for Sikker Trafik mener, at der er behov for flere hundrede kameraer, så sættes det nødvendige antal til langt under 100 af den konservative retsordfører Tom Behnke. - I forhold til forsøgsordningen kan jeg forestille mig, at vi skal op på 50-60 kameraer på landsplan, måske lidt flere, siger Behnke, som i øvrigt er formand for Rådet for Sikker Trafik. Behnke er ikke i tvivl om, at kameraerne fører til lavere fart og færre trafikdræbte, men kvaliteten af systemet skulle være i orden før, det kom til Danmark, forklarer ordføreren. Derfor først forsøgsordningen. - Vi har villet være sikre på, at det vi sætter i værk, er noget der virker og er tilpasset danske forhold. Så vi har været lidt lang tid om at sondere terrænet i forhold til erfaringerne i udlandet, siger han. Behnke ser gerne, at der hurtigt findes penge til at få kameraer op i 2010, så de ikke skal vente på at blive aftalt i finansloven for 2011. - Nogle gange kan det lade sig gøre, at vi finder nogle penge i et lille hjørne, siger han. I Sverige står der allerede 1000 kameraer og i Frankrig 3000 kameraer, påpeger direktøren i Rådet for Sikker Trafik, Anders Rosbo. - Så det er flere hundrede, vi snakker om, siger han om det nødvendige antal i Danmark./ritzau/

Forsiden


Breaking
Her er alle de nye restriktioner, du skal kende
Luk