Klar til kampvalg

Flygtninge skal stemme til Integrationsrådet

Torsdag er der valg til Integrationsrådet i Mælkebøtten, og formand for det nuværende råd Knud Jørgensen håber, at mange vil bruge deres demokratiske stemmeret. For at afgive stemme skal man være eller have været omfattet af integrationsloven, 	Arkivfoto

Torsdag er der valg til Integrationsrådet i Mælkebøtten, og formand for det nuværende råd Knud Jørgensen håber, at mange vil bruge deres demokratiske stemmeret. For at afgive stemme skal man være eller have været omfattet af integrationsloven, Arkivfoto

BRØNDERSLEV/DRONNINGLUND:Der er valg til Integrationsrådet i Brønderslev Kommune på torsdag. Otte kandidater stiller op til rådet, og der skal vælges seks medlemmer.

Brønderslev kommune kender ikke antallet af stemmeberettigede til valget, men for at være stemmeberettigede, skal man bo i kommunen, og man skal være eller have været omfattet af integrationsloven.

Valghandlingen foregår i Mælkebøtten i Fælleshuset på Niels Bohrs Plads torsdag mellem klokken 15 og 19.

Følgende kandidater har stillet deres kandidatur til rådighed:

Caby Mampouya Kilele Yangoussara (Congo)

Emilly Leilah Kanyi Pedersen (Kenya)

Kamomo Kasigwa Ruhinduka (Congo)

Imad Abd Gader (Kuwait)

Fakhriyah Afshar (Afghanistan)

Danial Nouri (Iran)

Abdul Same (Afghanistan)

Salah-Eldin Elsayed S El-Awad (Sudan)

Formand for det nuværende integrationsråd, Knud Jørgensen, håber, at rigtig mange vil benytte sig af deres stemmeret.

- Ifølge reglerne kan medlemmer til Integrationsrådet vælges eller udpeges. Vi har besluttet, at medlemmerne skal vælges - det synes vi er vigtigt. Det er først og fremmeste fordi, de er kommet til et demokratisk system, hvor de selv skal vælge, hvem der skal repræsenterer dem.

Knud Jørgensen tilføjer, at valgte medlemmer kan opnå større gennemslagskraft i rådet.

- Når medlemmerne er valgt, repræsenterer de nogen, der har stemt på dem. De udtaler sig ikke på egne vegne - de har nogen, der har stemt på dem, tilføjer Knud Jørgensen.

Integrationsrådet har indflydelse på alle forhold, der vedrører flygtninge i kommunen.

- Og vi har ret til at tage initiativ til problemstillinger, som vi ønsker tages op i det kommunale system.

Et krav til kandidaterne er et godt kendskab til dansk.

- De skal kunne læse dasordenen og følge og deltage i debatten i rådet - vi kan ikke have seks tolke med omkring bordet.

I Integrationsrådet sidder der to medlemmer udpeget af byrådet, en forælder fra skolerne, LO er repræsenteret med et medlem og Brønderslev handel har en plads. Endelig er de Frivillige organisationer samt flygtningeorganisationerne repræsenteret med hver et medlem.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.