Farsø

Klar til kloakering på Kirkebakken

VESTER HORNUM: 16 ejendomme på Kirkebakken og en del af Vinkelvej i Vester Hornum kan snart se frem til at få besøg af gravemaskiner. I sidste uge vedtog kommunalbestyrelsen i Farsø Kommune nemlig at sætte gang i et projekt, der går ud på at separere fælleskloakken ved at anlægge regn- og spildevandsledninger i kørebanen. Derefter tilsluttes til det eksisterende net bag spejderhuset, og tilsidst skal der foretages separering i de ejendomme, der er tilsluttet. Det hele skal udføres i år, og det kommer til at koste godt to millioner kroner.