Fødevarer

Klar til konfirmation

Midt i april og midt i konfirmationerne, det er der, vi er lige nu. Jeg har et barnebarn, der skal konfirmeres i morgen, 17. april. Hun bor med sin familie i Bogense. Allerede kl. 10 skal vi være i kirken, og det går ikke an at komme for sent.

For længst har Nanna sikret sig, at jeg, Farmor skal lave en menuplan til dagen sammen med hende, og det har vi så gjort. Men det er ikke gjort med det. Nej, tøsen ønsker, at jeg også skal lave maden. Det er noget af et ønske, men hvad gør man ikke, for at barnet får en god dag! Der startes med røget dyrekølle med grønsagsterrine. Det skal portionsanrettes, og selve hovedretten er så buffet. Mange planer har været i omløb, men nu er vi fast besluttede på denne: Rejetærte, laksetærte, kold ovnstegt ørred med sauce, røget kylling med salater med ristede pærer, oliven og soltørrede tomater, kyllingesalat, pastasalat, grøn salat med soltørret tomat og ristede pinjekerner, kartofler med pesto og godt brød, og så det, som Nanna har sagt hele tiden: Der skal være frikadeller, så er der nemlig også noget til de små. Det er da virkelig betænksomt af hende, og der er ingen bagtanke med det, for hun kan selv vældig godt lide alt det andet. Det er kun, fordi hun er en sød pige. Desserten er et kapitel for sig. Hun ønsker kun en eneste ting, og det er pandekager med is. Jeg er ikke så god til pandekager, at jeg kan betros til det, så dem laver hun selv, putter dem i fryseren, og så er de klar til at blive brugt Gaven er det ikke så nemt med, da hun absolut ikke er til smykker eller ting. Vi må nok enten inden for computere eller TV for at finde noget. Alternativt er der en konvolut med penge, så er der frit valg for pigen og ingen muligheder for os for at lave fejl. Tænk, at der findes piger, der ikke ønsker smykker og dufte, etc. Det er ikke mig, der er en af den slags. Og det har jeg aldrig været. Jeg husker min gave fra mine forældre på konfirmationsdagen. Det var mit første ur, og det var af guld med guldkæde. Det var så flot, så flot. Og jeg fik en margueritbroche, 2 armbånd og noget, der ikke ses så meget mere, nemlig en filigranbroche. En halskæde var der også blandt herlighederne. Og hvor er de ting så nu? Uret er gået i stykker for længst, og det er heller ikke længere min smag, og de andre smykker gav jeg på et tidspunkt til min datter. Hun var glad for dem, brugte nogle af dem en gang imellem, og så lå de ellers et godt sted i huset i Århus. Dog var det gode sted ikke bedre, end at en tyv en dag tog hele æsken med sig. Det var ikke det eneste, han mente, han fik brug for. Han tog også et ret nyt fjernsyn, en video og en radio/cd-afspiller, alle af mærket B&O. Økonomisk var de sidste vel de værste, men affektionsværdien af smykkerne kan man aldrig få erstattet. Så på den måde er Nanna jo fornuftig. Hun udsætter sig ikke for at blive berøvet smykker, når der ingen er.