Klar til Kong Vinter

Fast pris uden tilskud fra staten

Naturvidenskab 28. oktober 2002 07:00

AARS: Nu kan Kong Vinter snyde, og det så meget, at nogen vintre er blevet kaldt grønne. Men uanset det, er Din Skov- og Havemand forberedt på lidt af hvert. Også i år tilbyder firmaet at holde fortove, parkeringspladser og private veje fri for sne I Aars, Hornum og Haubro. Hvordan det så vil gå, afhænger også af, hvordan folk reagerer, når det i år ikke mere er muligt at få tilskud. Tidligere kunne snerydning komme med i ordningen for hjemmeservice, men det blev trappet ned fra 50 til 35 procent sidste år og altså til nul i år. - Vi er da indstillet på, at vi nok må spare en mand væk, siger Ib Nielsen, Din Skov- og Havemand. Sidste år benyttede 800 private grundejere sig af muligheden for, at et firma sørgede for renholdelsen af deres fortov for sne. Dertil komme en række virksomheder, som betaler sig fra snerydningen vinteren igennem. Din Skov- og Havemand blev oprettet af Rene Nielsen, en bror til Ib Nielsen, men Rene døjer noget med bentøjet efter et fald fra en stige, så han er for tiden ukampdygtig. Rene Nielsen overtog i sin tid Planteland efter afdøde Kildevæld, hvor Rene selv var ansat, og før det fik han sig erfaring i branchen hos NTC. Et par år efter overtagelsen af Planteland kom Plæneservice i Farsø til og her fulgte en del kontrakter om græsslåning, som Din Skov- og Havemand i dag fortsætter og har beskæftiget seks man ved i sommerhalvåret. Prisen for at få holdt et fortov fra november til april er fast 350 kroner, uanset vejret, en hjørnegrund koster dog 450 kroner og en såkaldt koteletgrund 150 kroner, mens prisen for at holde fortovet og parkeringsplads ved erhvervsejendomme skal aftales i hvert tilfælde. Rydningen sket en-to gange om dagen efter behov, og det sker med kost eller skraber på en traktor. Til gengæld må grundejeren leve med dynger af sne, dem fjerner Din Skov- og Havemand ikke. Ib Nielsen venter, at fem-seks mand vil have beskæftigelse med renholdelsen af fortove i vinter.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...